22-årig kødæder tygger i betjent under anholdelse

Arkivfoto

En 22-årig mandlig kanibal fremstilles i dag i grundlovsforhør i forbindelse med en anholdelse, der udviklede sig en anelse dramatisk

Østjyllands Politi rykkede tirsdag ud til en anmeldelse om et cykeltyveri på Irma Pedersens Gade i Aarhus C, hvor betjentene traf en 22-årig mand med en el-ladcykel, som kort forinden havde været i færd med at skære låsen på cyklen over med en vinkelsliber.

Derfor anholdt betjentene den 22-årige og tog ham med på politistationen. Det viste sig dog, at han bestemt ikke var tilfreds med den beslutning.

I et hysterisk raserianfald i patruljevognen valgte manden nemlig at bide en af betjentene i armen.

Det hjalp på ingen måde den 22-årige – og snare tværtimod.

Hans trang til en luns menneskekød har nemlig nu resulteret i, at han klokken 10.00 onsdag formiddag bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Her er han sigtet for at have begået vold mod en betjent i forbindelse med bideriet.

Betjenten, der endte som byttedyr, måtte en tur på skadestuen til behandling som følget af bidet, oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Den 22-årige er samtidig også sigtet for det cykeltyveri, som politiet oprindeligt var sendt ud til.

SE OGSÅ: NATO-STYRKER TIL STEDE I UKRAINE

OPDATERING:

Østjyllands Politi oplyser, at den 22-årige mand under grundlovsforhøret er blevet varetægtsfængslet i fire uger frem til tirsdag den 9. maj.

Den kendelse kærede han til landsretten.