22-årig frarøvet sit Rolex-ur på åben gade

Østjyllands Politi har natten til lørdag haft to separate anmeldelser om stjålne ure fra unge mænd i Århus.

Det ene tilfælde blev anmeldt klokken 00.48, hvor en 19-årig mand sidder i sin bil ved havneområdet. til sin store overraskelse ser manden, at en ukendt mand går hen mod bilen og sætter sig ind på passagersædet ved siden af den 19-årige chauffør. Her begynder manden at give den 19-årige knytnæve slag i ansigtet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: EFTERLYSNING: HAR DU SET HAM?

Efter noget tid med tumult og slag fik gerningsmanden truet sig til at få et ur udleveret.

Blot lidt over en time senere får politiet endnu et opkald, hvor det nu er en 22-årig mand, der har fået stjålet sit Rolex-ur på åben gade. Dette sker på Sjællandsgade i Århus C.

Her har to mænd med maskerede ansigter henvendt sig til den unge mand og truer ham med en kniv. Den 22-årige mand får besked på at udlevere sit Rolex-ur, som røverne stikker af med.

Der er endnu ingen anholdte i de to forhold.