24. sep. 2022 - 21:21

21-årig gemte sig hos sin mor efter mislykket gaderøveri med kniv



Fredag eftermiddag kommer en mand ud af sin opgang på Hadsundvej i Aalborg, hvor han til sin overraskelse bliver mødt af en 21-årig mand, der forsøger at røve ham. Manden bliver adskillelige gange forsøgt stukket med kniv i både i hals og mave, men slipper med skrækken. Nu er gerningsmanden varetægtsfængslet, efter politiet fandt ham hos hans mor.

Det skriver Nordjyske.dk

Den 21-årige mand havde ligget på lur og ventet på, at et potentielt offer skulle komme ud af opgangen. Da en mand kommer ud, tager den 21-årige fat i skulderen på manden og forsøger at true ham til at udlevere alle ejendele.

Manden nægter at lade sig true, og derfor stikker den 21-årige gerningsmand ud efter halsen på den forurettede. Manden undviger flere gange, hvorefter gerningsmanden forsøger sig med at stikke kniven i maven på ham. Dette angreb fejler også, da manden når at undvige angrebet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: SE VIDEO: KVINDER BRÆNDER TØRKLÆDER PÅ RÅDHUSPLADSEN

Optrinnet får flere vidner til at samle sig om de to mænd, og manden med kniven vælger at løbe fra stedet. Da politiet ankommer får de forklaret, hvordan gerningsmanden ser ud, og kan derefter møde op på Signalvej, hvor gerningsmanden har søgt tilflugt hos sin mor. Politiet finder både kniv og gerningsmand på adressen og tager ham med til afhøring.

I grundlovsforhøret forklarer den 21-årige, at han har forsøgt at røve manden, men han har ikke stukket ud efter nogen – selvom han erkender, at han har haft kniven på sig på gerningsstedet.

LÆS OGSÅ: KÆMPE LADE MED FLERE TUSINDE BIGBALLER OG LANDBRUGSREDSKABER OPSLUGT AF FLAMMER – ASSISTANCE TILKALDT

Manden er allerede kendt af Nordjyllands Politi, og har en dom for grov vold, som han fik i juni 2021, og har flere tidligere domme for både vold og kvalificeret vold.

Han blev varetægtsfængslet indtil 21. oktober og kærede ikke varetægtsfængslingen.