21-årig bankede 15-årig dreng: Nu vil voldsmanden alligevel gerne i fængsel

En 21-årig mand har droppet anken, efter at han blev idømt syv måneders fængsel for at have banket en 15-årig dreng i en baggård på Torvegade i Varde.

Det skriver jv.dk

Vestre Landsret skulle tirsdag i gang med at behandle sagen, da den 21-årige mands forsvarer meddelte, at hans klient har droppet anken. Han modtog dermed dommen om syv måneders fængsel.

Selve voldsepisoden fandt sted nytårsdag 2023. Her blev den 15-årige slæbt ind i en baggård på Torvegade i Varde, holdt for munden og gennembanket af to mænd.

Den ene af de to overfaldsmænd er i mellemtiden afgået ved døden.