21-årig anholdt efter vild biljagt

Arkivfoto

Onsdag eftermiddag er en 21-årig mand blevet anholdt efter en biljagt, hvor han forsøgte at køre fra politiet i Thisted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Omkring klokken 16 opdagede en patrulje et uregistreret køretøj nordøst for Thisted. Da politiet ville standse føreren valgte han at træde endnu hårdere på speederen og flygte fra stedet.

Her startede en biljagt, og den 21-årige kørte i området omkring Østerild, videre til Hanstholm og endte i Thisted. Da føreren standsede bilen var det ikke for at tale med politiet, men i stedet valgte han at fortsætte flugten til fods.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BRANDVÆSNET RYKKER UD TIL BRAND I INDUSTRIBYGNING

“Kort tid efter, han stiger ud af bilen, fanger vi ham, og han bliver anholdt”, fortæller Anders Olesen, der er vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

Nu er han sigtet for flere lovovertrædelser, blandt andet for vanvidskørsel. Nu skal politiet have testet manden for at afgøre, om han var påvirket af alkohol eller narko.

Det er dog uklart, hvorfor manden ikke ville tale med politiet, da han endnu ikke er blevet afhørt af politiet.