20 meter høj maskine rammer jorden

Maskinen har ramt jorden på en byggeplads i Fredericia.

En cirka 20 meter høj piloteringsmaskine har ramt jorden på en byggeplads i Fredericia.

Der skal bygges en ny daginstitution ved Engblomsten i Madsby.

På netop den byggeplads væltede en særdeles stor maskine, der bruges til at lave pælefundament – en piloteringsmaskine.

Det er jo ærgerligt, at det sker, siger Nicola Raos, teknisk chef ved Anton Knudsen til Fredericia Dagblad.

Mere havde bygherren ikke at sige til hændelsen til mediet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billederne af kranen er taget klokken 19.30 tirsdag aften.

Ifølge dagbladet er der ingen tilskadekomne i forbindelse med hændelsen.

Dog ligger kranen noget medtaget henover byggepladsen, hvor den er væltet ned i en jordbunke.

Den væltede lige omkring middagstid, tirsdag.

Det er Fredericia Kommune, der har bestilt byggeriet af den nye, store børnehave, skriver dagbladet.

LÆS OGSÅ:

Brand i skib brød ud under lastning

Bandidos klubhus malet: Alle logoer fjernet