2-årig fundet død: Nu reagerer familien

Toårige Émile Soleil

Knogleresterne fra den toårige dreng Émile Soleil blev lørdag fundet af en vandrer, efter ni måneders intens eftersøgning. Nu reagerer forældrene på tabet af deres søn.

Den 8. juli 2023 forsvandt toårige Émile Soleil fra sine bedsteforældres hus i den franske by Haut-Vernet, der ligger i den sydøstlige del af landet.

Her var han i gang med at lege i haven, mens bedsteforældrene pakkede bilen.

Pludselig var den lille dreng væk – og først lørdag knap ni måneder efter, blev hans lig fundet.

Det blev hans sørgende familie bekendtgjort med, da de var på vej til påskegudstjeneste søndag morgen.

‘Tiden er til at sørge, fordybelse og bøn,’ oplyser familien gennem deres advokat ifølge det franske medie Le Parisien.

Familien til Émile Soleil er meget troende, og selv om det nu står klart, at den toårige dreng er fundet død, finder de lidt trøst i, at hans rester blev fundet i påskedagene.

‘Émile våger over dem i Guds lys på denne genopstandelsens søndag,’ udtaler familien gennem deres advokat.

Forældrene Marie og Colomban takker desuden alle de mange personer, der har hjulpet dem de sidste nå måneder.

Derudover beder de pressen om ro, da smerten og sorgen stadig er stor.

Det var en vandrer, der fandt kraniet Émile Soleil lørdag i nærheden af landsbyen, hvor han blev væk.

Man er endnu ikke klar over, hvad der er sket med den toårige dreng, men det er planen, at der skal graves yderligere i det område, hvor knogleresterne blev fundet.