13. sep. 2022 - 18:29

19-årige kørt på traumecenter efter frontalt sammenstød



LÆS OPDATERING I BUNDEN AF ARTIKLEN

To biler har tirsdag eftermiddag omkring klokken 14.30 været involveret i et færdselsuheld på Arnborgvej i Skjern.

Uheldet var så kraftigt, at den ene bil blev slynget ned i grøften af vejen, mens den anden endte i siden af vejen. Begge på hver sin side – her holder de stadig.

Ifølge Presse-fotos.dks fotograf var politi og redning kort tid efter på stedet.

”Et vidne på stedet fortæller, at en af bilerne skulle være kørt ind over midterrabatten og have ramt bilen, der nu holder i grøften, i venstre side og givet den store skader,” fortæller Presse-fotos.dks fotograf fra stedet.

SE OGSÅ: POLITIET SLÅR TIL: MISTÆNKT I DRABSSAG ANHOLDT I UDLANDET

(Artiklen fortsætter under billedet)

OPDATERING KLOKKEN 18.19:

Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen oplyser til Skjern Dagblad, at en 19-årige kvinde er sendt på traumecenteret ved hospitalet i Gødstrup efter uheldet.

“Hun kommer kørende ad Arnborgvej mod øst, da hun ud for Ferrodanvej af uvisse årsager kører over et helleanlæg og påkører et vejskilt, hvorefter hun påkører en personbil i den vestgående vognbane,” fortæller Anders Olesen til Skjern Dagblad.

Han oplyser samtidig, at den 19-årige er uden for livsfare.

I den anden bil sad en 47-årig mand, der ikke har fået alvorlige skader.