17 brandfolk bekæmper flammer i familiehus

17 brandfolk er i gang med at bekæmpe flammer i et hus i Rødbyhavn

En lang række brandbiler og en ambulance er sammen med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag aften til stede på K. H. Kofoedsvej i Rødbyhavn i forbindelse med meldinger om brand i et hus på vejen.

Indsatsleder ved brandvæsenet Jesper Aktinson Pedersen bekræfter for Folketidende.dk, at der er brand i huset – og at den raserer på første sal.

Ingen mennesker er heldigvis kommet noget til. Familien, der bor på adressen, var ikke hjemme, da branden brød ud.

Både brandstationer fra Rødby og Maribo deltager.

Indsatslederen forventer, at brandslukningen vil ske frem til omkring klokken 20.30.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt. Anmeldelsen indløb klokken 17.07.

SE OGSÅ: 4-ÅRIG PIGE DØD I ULYKKE