17-årig pige udsat for grov voldtægt på Vestegnen: Nu er der nyt i sagen

Det er her, at pigen blev udsat for voldtægt

En 17-årig pige blev natten til lørdag udsat for en grov voldtægt, da hun blev trukket ind i en indkørsel af en endnu ukendt gerningsmand. Nu har politiet nye oplysninger i sagen

Hun var tilsyneladende et fuldstændig tilfældigt offer for en grusom voldtægt begået i en indkørsel til Damhus Boulevard nummer 99 i Rødovre natten til lørdag kort efter klokkne 02.30.

Københavns Vestegns Politi har selv været ude at kalde voldtægten for af grov karakter.

Tirsdag eftermiddag oplyser politikredsen, at gerningsmanden og den 17-årige pige ikke har kendskab til hinanden forud for voldtægten.

“Det er vores klare opfattelse, at de to ikke kender hinanden. Der er tale om et helt tilfældigt offer,” siger politikommissær Kåre Laustsen til Sjællandske Nyheder.

Gerningsmanden var fulgt efter pigen gennem Rødovre Station og op til gerningsstedet på Damhus Boulevard.

Han afbrød ifølge voldtægten pludselig voldtægten, da han kunne høre forbipasserende.

Københavns Vestegns Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere spor, der kan deles med offentligheden.

“Vi er interesseret i at tale med vidner og borgere, der har været i området, og vi har brug for offentlighedens hjælp,” siger Kåre Laustsen til Sjællandske Nyheder.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • 18 til 25 år
  • 175 til 185 centimeter
  • Mellemøstlig af udseende
  • Mørkt tætklippet hår og mørkt tøj
  • Talte dansk med accent

Københavns Vestegns Politi søger nu vidner eller andre personer med oplysninger i sagen.

Det gælder særligt personer, der befandt sig nær Damhus Boulevard nummer 89 i tidsrummet 02.00 til 03.00 natten til lørdag.

Politiet er også interesseret i borgere, der har overvågningskameraer på deres ejendom eller i deres bil – eller fra borgere, der har kørt i området på det pågældende tidspunkt og har dashcams i køretøjet.

Man kan kontakte Københavns Vestegns Politi hele døgnet på telefon 4386 1448.

Presse-fotos.dk dækkede tidligere i dag, at en 26-årig taxachauffør er blevet sigtet for at have voldtaget en kunde i hendes hjem i København.