17-årig dreng anholdt for knivstik på busstoppested

Tirsdag formiddag er en 17-årig dreng blevet anholdt i sagen, hvor en 19-årig mand blev stukket med kniv ved et busstoppested på Nørrebrogade.

Knivoverfaldet skete mandag eftermiddag, hvor politiet afspærrede Nørrebrogade i længere tid, da der skulle efterforskes på stedet.

Den 17-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør cirka klokken 11.15, oplyser Københavns Politi på twitter.