17-årig anholdt i sag om dobbeltdrab

Københavns Vestegns Politi har netop anholdt en 17-årig dreng for mandag aftens dobbeltdrab på to teenagere

En 17-årig dreng har tirsdag eftermiddag meldt sig selv til politiet og blev med det samme anholdt.

Han mistænkes for at være involveret i sagen, hvor en 17-årig dreng og en 18-årig man mandag aften blev dræbt i Taastrup.

Den 17-årige nu anholdte er sigtet for drab. Han fremstilles i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.

”Selv om vi nu har anholdt en person i sagen, fortsætter efterforskningen, og vi vil i den forbindelse stadig bede om offentlighedens hjælp. Vi opfordrer således fortsat vidner, og andre der måtte have oplysninger, som eventuelt kan være relevante for sagen, til at henvende sig”, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.

I forbindelse med morgendagens grundlovsforhør vil anklagemyndigheden begærer lukkede døre.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kort efter knivstikkeriet i nat

SE OGSÅ: Dobbeltdrab! Nabo ydede hjertemassage: “Helt fyldt med blod – så forsvandt de begge til sidst”

Det var mandag aften klokken 22.57, at Københavns Vestegns Politi i første omgang modtog anmeldelsen om et knivstikkeri ved Skjebjerg Allé i Høje-Taastrup.

Kort efter ankom politiet til stedet sammen med flere ambulancer, hvor man kunne konstatere, at tre personer var ramt af knivstik.

En var dræbt på stedet, mens to andre blev hastet på hospitalet. Her afgik den ene ved døden, mens en 17-årig stadig er indlagt uden for livsfare.

“Efterforskningen er stadig i et indledende stadie, så vi kan ikke lægge os fast på et motiv endnu. Men alt tyder på, at der er tale om en intern hændelse,” siger vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Morten Steen tirsdag morgen til Ritzau.

Politiet søger vidner, der har set noget i området omkring anmeldelsestidspunktet.

“Vi hører meget gerne fra vidner, som har set noget mistænkeligt før, under eller efter hændelsen på Skjeberg Allé lidt før klokken 23.00 mandag,” udtaler vicepolitiinspektør Charlotte Skovby tirsdag morgen.

De dræbte blev ifølge vidner ramt af knivstik i hals og i bryst/mave-regionen.

Kort efter knivstikkeriet i nat