16-årig pige dræbt: Mindet af skolekammerater

Natten til søndag mistede to unge mennesker livet i et voldsomt færdselsuheld, da bilen kolliderede med et træ. Dagene efter uheldet er der blevet lagt mange blomster, lys og beskeder til de to unge. Mandag blev der afholdt et minuts stilhed for den 16-årige pige, som mistede livet.

Det skriver TV2 Østjylland.

Omkring 450 kursister fra Randers HF og VUC var samlet ved ulykkesstedet og de er hårdt ramt af tragedien, fortæller rektor Lena Søllingvraa Lindblad til mediet.

“De er kede af det. Der er sorg og tristhed, men også en stor omsorg for hinanden. De er gode til at passe på hinanden. Vi har haft en fællessamling, hvor alle kursister og elever var samlet og holdt et minut stilhed”, fortæller Lena Søllingvraa Lindblad.

LIGE NU LÆSER ANDRE: TO UNGE DRÆBT I ULYKKE

Kriseberedskabet kaldt ind

Både kriseberedskabet, skolens psykoterapeut og en gymnasiepræst er blevet tilkaldt til at hjælpe de elever, der har brug for at bearbejde sorgen. Og en del elever har allerede takket ja til tilbuddet om en snak.

“Vi gør, hvad vi kan. Vi har sat vores beredskab ind, og vi har en psykoterapeut ansat. Han har ryddet sin kaldende i denne uge og står til rådighed til psykologisk støtte”, siger Lena Søllingvraa Lindblad til mediet.