En 16-årig ung mand blev sigtet for brugstyveri, kørsel uden førerret, kørsel uden styrthjelm, narkokørsel, for at bringe andres liv og førlighed i fare og for ikke at følge politiets anvisninger.
Sølyst Allé, Gammel Strandvej, Niv Stationsvej, Niverødvej, cykel- og gangstier.
Ad disse veje var tallene på en stjålen motorcykels speedometer særdeles høje.
Nordsjællands Politi beskriver i døgnrapporten fra mandag, hvordan en ung dreng udsatte andres liv for fare på motorcyklen, som han kørte i narkopåvirket tilstand uden hjelm.
En 84-årig kvinde blev bragt i fare på cykel- og gangsti, hvor han kom drønende på motorcyklen.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 13.48, hvorefter de kørte ud og fik fat i drengen fra Nivå.
I den forbindelse har han nægtet at følge politiets anvisninger, og han er også blevet sigtet for at køre uden kørekort – og selvfølgelig for både narkokørsel, brugstyveri og at køre uden styrthjelm.
I dag, tirsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør. Den unge mands værge og de sociale myndigheder er tillige underrettet om sagen.
LÆS OGSÅ: