15-årig dreng varetægtsfængsles efter knivstikkeri

Søndag d.4 februar blev den 15-årige sigtet for knivstik. Nu bliver han varetægtsfængslet.

Retten i Næstved varetægtsfængslede mandag formiddag en 15-årig dreng i fire uger på en sikret institution.

Det oplyser senioranklager Siw Olsen til TV 2 Øst.

Drengen blev anholdt søndag, og han er sigtet for at begået et knivstikkeri fredag aften i Næstved sammen med en 18-årig mand.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi skrev i en pressemeddelelse søndag, at overfaldet skete fredag aften klokken 18.30, at politiet modtog en anmeldelse om knivstikkeri i Sct. Mortens Gade i den centrale del af den sydsjællandske købstad.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Offeret var en 22-årig mand, som er uden for livsfare, lød det søndag.

Siw Olsen ønsker ikke at oplyse over for TV 2 Øst, hvilken relation som politiet mener, at de to gerningsmænd eventuelt har til offeret.

Hun henviser til, at mandagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre.

Når en sigtet under 18 år bliver varetægtsfængslet, sker det som regel på en lukket ungdomsinstitution.