15 år på gerningstidspunktet: Unge drenge dømmes fængselsstraffe for voldsomt overfald

To drenge er blevet dømt fængselsstraffe efter et voldeligt overfald på en 17-årig dreng

En kold aften i januar 2022 overfaldt to 15-årige drenge fra Vestsjælland en 17-årig i Svinninge, der ligger syv kilometer vest for Holbæk.

Da den 17-årige dreng stod af toget overfaldt de to 15-årige drenge ham med flere spark og tramp for at røve hans IPhone og AirPods. De 15-årige havde stået på stationen og ventet på den 17-årige.

En tredje dreng under den kriminelle lavalder deltog også i overfaldet.

SE OGSÅ: 24-ÅRIG MAND AFGÅET VED DØDEN EFTER SKYDERI

De to dengang 15-årige drenge er netop blevet dømt fire og fem måneders fængsel for overfaldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Anklagere.

Straffen er gjort betinget på grund af drengenes lave alder.

Sagen vil nu også blive behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.