14-årig pige savnes: Mødtes med fyr på station

Politiet bringer lige nu en efterlysning af en 14-årig pige, som er meldt savnet. Hun er sidst set ved en togstation.

En 14-årig pige er meldt savnet.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på det sociale medie X.

Her bringer de også et signalement af XX, der lyder således:

‘ca. 160 cm, grønlandsk afstamning iført mørkt tøj’

De forklarer i opslaget, at hun har slukket sin telefon, og at politiet derfor gerne vil i kontakt med hende, så de kan sikre sig, at hun ‘har det godt,’ som de skriver.

Nu leder politiet altså med lys og lygte efter den unge teenager.

‘Hun er sidst set på Svinninge Station mandag, hvor hun mødtes med en yngre fyr,’ skriver politikredsen i opslaget.

Hvis du ved noget, har hørt noget eller set noget, eller på anden måde kan være behjælpelig for politiet, så kan de kontaktes på telefon 1-1-4.

OPDATERING: 14-årig pige savnet efter møde med fyr: Nu er der nyt

I en anden sag er der blevet fundet fire døde hundehvalpe ved en Rema 1000. Politiet leder efter vidner i sagen – læs historien her.