13-årig pige stjal kondomer

Tre mindreårige piger er blevet taget for butikstyveri af kondomer

Torsdag klokken 17.40 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om butikstyveri i en forretning på Jernbanegade i Slagelse.

Her havde personalet tilbageholdt nogle piger, der var mistænkt for at have stjålet varer.

Da betjente kort tid efter ankom til forretningen, ville pigerne i første omgang ikke oplyse deres identitet.

Men senere kom det dog frem, at der var tale om to 14-årige piger og en 13-årig pige fra lokalområdet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

SE OGSÅ: LASTBIL I FRONTALSAMMENSTØD: ‘DET ER ALVORLIGT. MEGET ALVORLIGT’

Betjentene blev opmærksomme på, at den 13-årige pige under butikstyveriet havde stoppet kosmetikprodukter og kondomer i sin taske og havde forladt stedet uden at betale.

Derfor blev de tre pigers forældre underrettet om sagen, og den 13-årige piges forældre var til stede, da hun blev afhørt.

De sociale myndigheder er nu underrettet.