12-årig pige forsvundet

Obs: Politiet oplyser, at pigen er fundet i god behold.

Politiet efterlyser nu en 12-årig pige offentligt, efter hun er forsvundet fra familiens hjem

En familie har siden søndag formiddag ikke kunne få kontakt til deres 12-årige datter, og ved nu ikke, hvor hun befinder sig.

Derfor efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi nu den mindreårige pige med navn og billede.

Der er tale om den 12-årige A, der forlod familiens hjem i Marstrup ved Haderslev denne formiddag omkring klokken 10.50.

Det skete efter en uoverensstemmelse i huset.

Siden da har familien ikke hørt fra hende, og derfor reagerer politiet nu.

Den 12-årige pige beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende
  • 165 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Sort hår
  • Iført grå hættetrøje og grå bukser
  • Går med klipklapper

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.