11-årig dreng udsat for flere seksuelle overgreb på sti

Arkivfoto

Politiet søger nu vidner i en sag, hvor en 11-årig dreng er blevet udsat for seksuelle overgreb af en ukendt gerningsmand i et boligområdet i Hobro

Den 15. december omkring klokken 14.30 befandt en 11-årig dreng sig på stien mellem Hohøje og Smedevej i Hobro, da en gerningsmand ankom til stedet og fik lokket ham hen til Hobro Boligforening, hvor han forgreb sig seksuelt på den 11-årige.

Et lignende overgreb fandt også sted den 15. november på den 11-årige dreng, hvor han befandt sig på samme sti. Her ankom den ukendte gerningsmand på et elektrisk løbehjul og forgreb sig seksuelt på den 11-årige dreng. Gerningsmanden ankom på løbehjulet fra sydlig retning.

”Det er en dybt alvorlig sag med grove seksuelle overgreb på et 11-årigt offer, så vi vil gerne opfordre alle borgere, der måtte have set noget eller have oplysninger, der kan bidrage til sagens opklaring, om straks at rette henvendelse til os på telefon 114,” siger politikommissær og efterforskningsleder Carsten Straszek.  

Nordjyllands Politi oplyser, at man kører en intents efterforskning af den alvorlige sag. Det har desværre endnu ikke ført til, at man har kunne identificere den mistænkte. Derfor er politiet nu gået til offentligheden med sagen i håb om, at vidner eller andre kan henvende sig med relevant information.

SE OGSÅ: RÅDYRUNGE I ALVORLIG KNIPPE PÅ ISBELAGT SØ

Den mistænkte gerningsmand beskrives som:

  • Dreng eller teenager
  • 13-20 år
  • Brun i huden
  • 170-180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Sort hår
  • Den 15. november var han iført sort jakke med hætte og grå pelskrave rundt om hætten
  • Den 15. december var han kun iført en langærmet t-shirt og havde ingen jakke på – det var usædvanlig påklædning på grund af kulden den dag

”Vi skal have pågældendes identitet klarlagt, så vi kan få ham anholdt og afhørt til sagen og stillet til regnskab for sine handlinger, hvis der er grundlag for det. Så ring hellere til os en gang for meget end en for lidt,” pointerer politikommissæren.

Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefon 1-1-4.

OPDATERING:

Nordjyllands Politi har nu efter tip fra offentligheden anholdt den mistænkte gerningsmand. Læs opdateringen her: FORGREB SIG SEKSUELT PÅ 11-ÅRIG DRENG: GERNINGSMAND ANHOLDT