10-årige Magnus: “Undskyld mor, jeg er nødt til at stikke af”

Den forsvundne 10-årige Magnus sendte en besked til sin mor lige inden han forsvandt.

Magnus på 10 år skulle køres hjem til et opholdssted, hvor han er anbragt.

I en videobesked til sin mor, som han har sendt lige inden hans forsvinden, forklarer Magnus, at han er stukket af.

Det fortæller JydskeVestkysten, som har haft adgang til videobeskeden og bringer et citat fra den.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet leder fortsat i stor stil efter Magnus.

“Hej mor. De (opholdsstedet, red.) vil gerne have, at jeg skal med ud på sådan et ophold i weekenden. Jeg tør altså ikke efter alt det de har udsat mig for. Undskyld mor, men jeg bliver nødt til at stikke af”

Sådan lyder citatet fra videobeskeden, som JydskeVestkysten har bragt.

De beskriver også at moren til Magnus, Sarah fortæller, at hun siden videobeskeden intet har hørt fra ham.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet bruger helikopter til at søge efter Magnus.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste Magnus fredag aften. Både hundepatruljer og helikoptere har været i brug.

Moren udtaler til JydskeVestkysten, at Magnus gennem en længere periode har været træt af sit opholdssted, at han føler, at ingen kan lide ham på opholdsstedet, og at han gør alting forkert.

Lørdag eftermiddag er der en opdatering på eftersøgningen af Magnus. Politiet har netop udgivet en ny pressemeddelelse i sagen.

OPDATERING:

Politiet oplyser lørdag aften, at man har fundet 10-årige Magnus. Derfor har Presse-fotos.dk fjernet hans fulde navn, billede samt nærmere detaljer om ham fra artiklen.

Læs mere om fundet af drengen her.