Populær attraktion lukker: “Kan ikke stå inde for sikkerheden”

Det kolde vintervejr kan skabe alt for farlige situationer for de mennesker, der kommer besøg, lyder det.

Der kan være mange risici forbundet med det kolde vintervejr.

Det har man blandt andet hørt fra akutafdelinger, der har været lagt ned, efter snevejret er kommet.

Og det kolde vintervejr får nu en kommune til tage affære for at undgå ulykker ved populær attraktion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Aarhus Kommune lukker nemlig nordfløjen ved badestranden Den Permanente, Nordbadet, i den nordlige del af byen midlertidigt.

Det oplyser Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Isdannelsen er så voldsom, at der er risiko for, at is eller bygningsdele kan falde ned, eller at brodækket tager skade, lyder advarslen.

Det kan skabe farlige situationer for de mennesker, der besøger Nordbadet ved Den Permanente for at gå tur eller tage billeder af islandskabet.

– Vi kan ikke længere stå inde for sikkerheden, og derfor lukker vi Nordbadet midlertidigt, siger Mike Vinge Madsen, der er afdelingsleder i Aarhus Ejendomme, til kommunens hjemmeside.

– Det handler grundlæggende om sikkerhed, og vi opfordrer til, at afspærringen respekteres.

Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke nogen tidshorisont for genåbningen af Nordbadet.

Det afhænger af, hvornår isen er smeltet, og hvornår det er muligt at lave en bygningsgennemgang, hvor skaderne fra isen kan undersøges, lyder det på kommunens hjemmeside.

Se også
Var med i populært DR-program: Nu er han død
Se også
Advarer hundeejere: Kan være livsfarligt

Korte videoer