Politiker vil have aflyst FCK kamp

Den 12. juli tager FCK imod HSV i en testkamp i København. Men nu får kampen modstand fra politisk side.

Københavnernes mest prominente fans fra Sektion 12 har gennem flere år oparbejdet et tæt bånd med fansene fra HSV.

Ved flere kampe kan man se flag fra det tyske storhold vejre på sektionen. Ligesom at HSV ofte har et FCK flag med på deres stadion, når de spiller deres kampe.

Det tætte venskab og den ballade, som tit er opstået når de to fangrupperinger samles om et derby for eksempel, har fået en politiker til at råbe op om aflysning af den planlagte træningskamp.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto – Ved Capotårnet kan man se, hvordan der hænger et flag fra venskabsklubben HSV, som efter planen kigger forbi Parken den 12. juli

Når kampen skal spilles den 12. juli forventer man op mod 8.000 tyske fodboldfans i København.

Det får Københavns Politi til at stille med over 100 betjente, fordi man vurderer, at der kan opstå ballade i forbindelse med kampen. Det gør man blandt andet, fordi FCK’s rivaler fra Brøndby har fangrupper, der er tæt relateret med fangrupper i Dortmund.

Derfor er flere politikere ganske klare i kritikken af FCK i en artikel hos Ekstra Bladet, hvor det fra Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, blandt andet lyder:

‘Vi bruger uanede mængder ressourcer på fodbold i forvejen. Og skal jeg være helt ærlig, så synes jeg virkelig, at man burde aflyse den kamp – eller flytte den til et andet sted som en eksotisk træningslejr’, siger han.