Politiken med stor ansættelse: Har fortid på stor danske medier

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Elisabeth Steiner får i rollen en placering tæt på den øverste ledelse i avisen Politiken.

I en nyoprettet stilling ansætter avisen Politiken Elisabeth Steiner som stabschef.

Elisabeth Steiner, der har en fortid hos både TV 2 og DR, får i rollen en direkte reference til chefredaktionen.

Det skriver Politiken i en pressemeddelelse.

Senest har den nye stabschef været ansat i TV 2 som blandt andet senior strategic project manager og rådgiver for indholdsdirektøren.

Før det arbejdede hun i en årrække i forskellige centrale ledelses- og strategifunktioner i DR.

– Elisabeth kommer med en usædvanlig kombination af strategisk indsigt, organisatorisk erfaring og et indgående kendskab til mediebranchen, siger Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen.

– Hun har arbejdet tæt på ledelsen i både TV 2 og DR, og jeg er meget glad for, at hun har sagt ja til at blive en del af Politiken, siger han.

I den nyoprettede stilling får Elisabeth Steiner ansvaret for at understøtte chefredaktionens og ledelsens arbejde med strategi, prioritering, organisationsudvikling og tværgående samarbejde.

Hun indtræder dermed i ledelsen af Politiken og skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem Politikens langsigtede ambitioner og den daglige udvikling af journalistikken, organisationen og forretningen i den nye kommercielle organisering af JP/Politikens Hus, lyder det.

Elisabeth Steiner tiltræder 1. september.

I jobopslaget lød det fra Politiken, at stillingen er placeret tæt på den øverste ledelse og giver en unik mulighed for at få indflydelse på implementeringen af Politikens strategiske retning i en periode præget af udvikling og forandring.

– Det er en rolle med stor eksponering, mange kontaktflader og et betydeligt ansvar, hvor evnen til at skabe overblik, koordinere komplekse processer og sikre høj kvalitet i leverancer er helt afgørende, fremgik det af opslaget.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce