Politiet vrimler frem til kollegie: ‘Jeg kan ikke afkræfte personskade’

En yderst mystisk politiaktion finder søndag eftermiddag sted i et kollegieområde. Politiet holder på nuværende tidspunkt flere informationer tilbage, og vagtchefen vil over for Presse-fotos.dk ikke svare på, om der er sket personskade i forbindelse med hændelsen

Vil du be- eller afkræfte, om der er sket personskade i forbindelse med den sag, I efterforsker derude?

“Det har jeg ikke nogen kommentar til lige nu.”

Sådan svarer vagtchef ved politiet Søren Strægaard søndag omkring klokken 13.15 til et af Presse-fotos.dks spørgsmål.

Spørgsmålene er målrettet en større politiaktion, hvor betjente omkring en parkeringsplads har afspærret et område, mens teknikere og blandt andet National enhed for Særlig Kriminalitet og Kriminalteknisk Støtte arbejder på stedet.

Derudover afsøger flere hundepatruljer i forskellige retninger, siger Presse-fotos.dks udsendte.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af afspærringen – se flere billeder nederst

Aktionen foregår på parkeringspladsen omkring Grådybet i Esbjerg, hvor flere kollegier ligger.

‘Vi er til stede med flere patruljer, men vi har p.t. ikke yderligere til sagen,” skriver vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Over for Presse-fotos.dk uddyber vagtchef Søren Strægaard efterfølgende, at der ikke er grund til bekymring for områdets beboere.

“- og så har vi ingen anholdte i sagen. Men derudover kan jeg simpelthen ikke sige mere lige nu,” afslutter vagtchefen.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at efterforskningen på stedet formentlig vil vare mindst nogle timer endnu.

Ukraine har natten til søndag foretaget endnu et spektakulært bombeangreb mod et yderst kritisk område tæt på den russiske storby Sankt Petersborg. Ukrainerne kalder det et ‘vellykket angreb’