Natten til torsdag rykkede flere politipatruljer ud til et mistænkeligt forhold på Vigerslev Allé i Københavnsområdet.
Ifølge Presse-fotos.dk’s udsendte fotograf på stedet kunne det ligne, at politiet efterforskede et muligt indbrud i området. Der var blandt andet tilkaldt en hundepatrulje, som deltog i afsøgningen i og omkring en ejendom.
Området er afspærret, og flere betjente kan ses gå systematisk til værks.
Hvad der præcis er sket, er endnu ikke officielt bekræftet af politiet.
Politiets tilstedeværelse trak en del opmærksomhed i lokalområdet, men det er på nuværende tidspunkt uklart, om der er foretaget anholdelser eller gjort fund i sagen.
Politi rykker talstærkt ud: ‘Der er hørt skud i området’




