Politiet til stede med flere patruljer og drone: ‘Hendes familie er meget bekymrede’

Onsdag eftermiddag er oplyser politiet, at man leder efter efter Amalie. Politiet kommer med en opfordring i sagen, hvor man er til stede med flere patruljer i et område.

Artiklen er opdateret for sidste gang klokken 17.04, efter politiet har meldt ud, at den tidligere efterlyste er fundet. Læs mere i bunden af artiklen.

‘Vi leder efter Amalie, idet hendes familie er meget bekymrede for hende.’

Sådan indleder politiet onsdag eftermiddag i et opslag på det sociale medie X, hvor det også oplyses, at man er rykket ud med flere patruljer og en drone.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den helikopter, der var rekvireret til opgaven – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Vi er til stede i området med flere patruljer og drone,’ lyder det fra Københavns Vestegns Politi på X.

Hvis man har set den efterlyste opfordres man til at kontakte politiet på telefon 114. Borgere i området opfordres derudover til at holde sig fra området, hvor hun er forsvundet fra.

‘Søg ikke mod området, da vi søger i området,’ lyder det.

Afslutningsvist oplyses det af politiet, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Opdatering:

Efter en opdatering fra Vestegnens Politi omkring klokken 16.30 står det klart, at man ikke blot er til stede med politipatruljer og drone.

‘Vi har også en helikopter i området,’ oplyser politikredsen, der dog ikke dele mere nyt i sagen.

Omkring klokken 17 deler politiet endnu en gang nyt i sagen – denne gang er det glædeligt nyt.

‘Amalie er fundet i god behold. Mange tak for jeres hjælp,’ skriver Københavns Vestegns Politi på X.

Vi har derfor fjernet det tidligere delte billede af hende samt fjernet, hvor hun sidst var set inden hun forsvandt.