Fredag eftermiddag har en helikopter været i luften over Hovedstaden og det har fået mange til at undre sig. Nu kommer politiet med en forklaring.
Der er mange mennesker i byen fredag eftermiddag, hvor solen skinner, de fleste er gået på weekend og 9. klasserne afholder deres sidste skoledag.
Det har også givet anledning til, at politiet er mere synlige i gadebilledet, hvor man holder øje med de mange unge mennesker og koncertgæster, som bevæger sig gennem byen.
Men det er ikke kun i gadebilledet, at politiet er til stede, forklarer politikredsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Københavns Politi har haft en helikopter i luften. Dette mhp. overblik over mange arrangementer, sidste skoledag, koncerter mm. i politikredsen”, lyder forklaringen på X.
Helikopteren var i luften i nogle timer, men er nu landet igen.
