Fredelig morgen endte med politibesøg i villakvarter.
En 63-årig mand var tirsdag morgen i gang med en god omgang havearbejde.
Blandt andet skulle hækken klippes, men da den ældre herre var i færd med trimningen gjorde han sig et dramatisk fund.
Derfor ringede han til politiet, der kom ud til adressen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Inde i hækken havde manden nemlig fundet en pistol, der lå i et hylster.
Da patruljen ankom til stedet, fjernede de pistolen, der var isat et magasin.
Herefter kunne manden fortsætte sit havearbejde på adressen i Håndværkerbyen i Greve.
Det fremgår af Midt- og Vestsjællands Politi.