Flere personer fundet på gaden med sår efter knivstik.
Lørdag aften fik politiet særdeles travlt, da de fik en melding om, at en person var blevet stukket i brystregionen med en kniv.
Ved politiets ankomst får de fat på en mand, der har overfladiske stik- og snitsår omkring skulderen. Han bliver kørt med en ambulance til hospitalet.
Men aftenen var ikke overstået for ordensmagten endnu.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Kort tid efter får politiet nemlig en melding om endnu et knivstikkeri. Denne gang finder lovens lange arm en mand med knivstik i brystregionen. Han køres efterfølgendes til sygehuset.
Det skriver mediet TV Midtvest, der har talt med Viggo Rækby, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet kan ifølge mediet ikke endeligt bekræfte det, men man arbejder ud fra teorien om, at de to mænd har haft et mellemværende med hinanden.
‘Der er efterforsket gevaldigt. Det tyder på, at det er en intern uenighed mellem de to parter,’ lyder det fra vagtchefen. Det voldsomme opgør skete på flere gader i Herning.
En mand er anholdt i sagen, og politiet kan ikke afvise, at en anden mand også potentielt bliver anholdt.
Presse-fotos.dk har dækket sagen siden lørdag aften. Den historie kan du læse her.
Massiv udrykning: Grov vold og muligt knivstikkeri