Et større antal styrker er torsdag formiddag i aktion, efter en anmeldelse fra en restaurant. Det oplyser politiet, der er ankommet på stedet sammen med brandvæsnet.
Politi og brandvæsen er torsdag formiddag rykket massivt ud centralt i København, efter en anmeldelse er indgået fra et restaurationslokale.
Ifølge politiet har anmeldelsen resulterer i, at man er gået i gang med at afspærre dele af området.
Det oplyser Københavns Politi i en meddelelse.
‘Vi er i gang med at afspærre dele af området,’ lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra Flæsketorvet i Kødbyen viser, at både politi- og brandfolk arbejder i området, efter en brandmelding er indgået.
Flere brandslanger er trukket fra udrykningskøretøjer ind i den pågældne bygning, mens en droneoperatør har sat en drone i luften.
Dele af brandvæsnets mandskab har iført sig masker og røgdykkerapparater i forbindelse tilstedeværelsen inde i bygningen.
Politiets funktion består blandt andet i at opretholde abejdsro for brandfolkene.
Det er endnu ikke meldt officielt ud, hvad der skulle brænde på stedet, hvis der er tale om en egentlig brand.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.
Opdatering:
Til TV 2 bekræfter Nicolai Ullits, der er vagtchef ved Københavns Politi, at der er brand i en restaurant i Kødbyen.
Branden er dog under kontrol, lyder det.
Politiet er fortsat til stede med patruljer, mens brandfolkene efterslukket, oplyser vagtchefen til mediet.
Det forventes, at indsatsen varer et par timer endnu.
Det vides dog ikke, hvad der har startet branden.
Kort inden klokken 12.25 opdaterer politikredsen igen på situationen gennem en meddelelse på Politi Update.
Her lyder det nu, at branden er slukket, men man fortsat arbejder på stedet.
‘Flere etager har været evakueret i forbindelse med branden, men afspærringerne er nu ved at blive ophævet, og en del af de evakuerede kan vende tilbage til bygningen,’ oplyses det.
Politiet er endnu til stede på selve brandstedet og i en tilstødende restauration.








