Politiet melder ud om mystisk tilstedeværelse

Natten til onsdag meldte politiet ud, at man var til stede ‘i anledning af en sag’. Nu er mere kommet frem i lyset.

‘Vi har her til aften været til stede med flere patruljer.’

Sådan skrev politiet på det sociale medie X natten til onsdag.

På det tidspunkt havde man ikke ‘yderligere kommentarer til sagen’.

Onsdag morgen meldes der nyt ud om den mystiske tilstedeværelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Syd- og Sønderjyllands Politi var i nat til stede i Skærbæk efter en anmeldelse klokken 21.17 om utryghedsskabende adfærd fra en borger.’

Sådan skriver politikredsen kort efter klokken 08 onsdag morgen på X.

Her oplyses det også, at man efter nogle timer fik skabt ro på Krofennen, hvor man var rykket ud til.

Der var ingen fare for naboer i forbindelse med tilstedeværelsen.

Ingen kom til skade.

Hvad sagen konkret drejer sig om er ikke oplyst.

En afdød person er ifølge Presse-fotos.dks oplysninger blevet fundet stærkt medtaget. Der er umiddelbart tale om en ung person.