Kriminelle finder hele tiden nye måder at narre uskyldige ofre på. En meget populær metode er falske svindel-mails. Politiet går dog nu ud med en vigtig advarsel til danskere om helt andre metoder, man skal være opmærksom på.
Digital svindel har de seneste år bredt sig med hastige skridt.
Svindlerne finder dog hele tiden nye metoder at snyde uskyldige danskere på, og nu melder politiet ud i en advarsel, at man skal være opmærksom på mere end bare svindel-mails.
Både breve og opkald fra svindlere, der eksempelvis udgiver sig for at være fra politiet, MitID eller banken, vinder nu frem.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Du er blevet udsat for datatyveri’
Politiet melder nu ud om svindlernes metoder, der kan ende med at koste danskere mange penge.
‘Politiet har afgjort at der er foretaget et misbrug af dine identitets- og MobilePay oplysninger,’ står det indledningvist i det svindelbrev som politiet har delt i advarslen, der er udsendt via ‘Mit digitale selvforsvar‘.
I brevet udgiver svindlerne sig for at være fra Politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet. Det fremgår ofte, at modtageren er blevet udsat for datatyveri og i den forbindelse har fået misbrugt sine identitets- og MobilePay-oplysninger, skrives det i advarslen.
Men det er altså svindel, og ikke fra politiet.
‘Brevet og opkaldene er fra kriminelle, der forsøger at franarre dig dine penge,’ slåes det fast.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge politiet vil hverken National enhed for Særlig Kriminalitet eller andre afdelinger i politiet, pengeinsititutter eller myndigheder, bede dig overføre penge eller udlevere dine MitID-oplysninger via telefonen.
Hvis du modtager et opkald eller et brev, hvor du opfordres til dette, er det ikke fra ovenstående afsendere.
Opfordringen lyder derfor, at du skal ringe 114 og bede om at få bekræftet henvendelsen.
‘Vi ved, at mange bliver bekymrede, når de modtager disse breve eller opkald, derfor opfordrer vi til at dele denne advarsel og fortæl det til personer i din omgangskreds,’ lyder det afslutningsvist i advarslen.
Under linket kan du se tre gode råd til at undgå svindel.
Gode råd til at undgå svindel
Sæt farten ned:
– Hvis afsenderen skriver, at det hele skal gå meget hurtigt, er det ofte et forsøg på svindel.
Vær skeptisk:
– Vær skeptisk over for afsendere, der beder dig om at indtaste personlige oplysninger som bankkontonummer eller personnummer.
Klik ikke på links:
– Gå i stedet selv til afsenderens hovedside eller app, så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.