Loven blev sidste år ændret for alle danske bilister.
Frygten for store bøder fik mange bilister til at strømme til dækcentrene, da en ny lov om vinterdæk trådte i kraft 1. juli 2025.
Men i Nordjylland har bekymringen vist sig helt unødvendig. Siden lovændringen er der nemlig ikke uddelt én eneste bøde for manglende vinterdæk.
Hos politiet vækker det både overraskelse og tilfredshed.
‘Vi uddeler kun bøder, såfremt køretøjerne er impliceret i færdselsuheld, hvis de skrider ud, eller hvis vi observerer en usikker kørsel, og at vi så kan ligge det til grund for kørslen,’ siger Hjalte Reines, det er leder af Operativ Færdsel ved Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.
Den nye regel kræver, at køretøjer skal være udstyret med egnede dæk, når der er vinterføre. Det betyder i praksis M+S-mærkede dæk eller, endnu bedre, dæk med bjerg- og snefnugsymbol. Overtrædelse kan koste op til 4.000 kroner i bøde for en almindelig personbil.
Da reglerne blev indført, oplevede flere nordjyske værksteder travlhed. Mange dukkede op, ikke nødvendigvis for sikkerhedens skyld, men for at undgå en bøde.
Nu tyder alt på, at informationskampagnerne har haft effekt. Ifølge politiet har bilisterne i høj grad taget reglerne til sig og monteret de korrekte dæk – noget der også kan ses i trafikken, hvor der ikke har været behov for sanktioner.
Det giver håb om, at sikker kørsel ikke kun drives af frygt, men også af ansvar.
‘Modtog den værste besked’: Nu reagerer far til dræbt i busulykke
