Politiet massivt til stede: ‘Der er tilskadekomne’

Søndag aften er politiet massivt til stede i forbindelse med en vanvittig hændelse, der har medført tilskadekomst for flere personer.

Et større område er søndag aften afspærret, efter en blodig hændelse, hvor flere personer er kommet til skade.

Ifølge politiet er man massivt til stede efter der har været et slagsmål, hvor der er blevet brugt våben.

Billeder fra stedet bekræfter den massive tilstedeværelse. Adskillige politikøretøjer er til stede, mens endnu flere betjente arbejder i området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de mange tilkaldte betjente – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Til TV 2 Fyn bekræfter Peter Vestergaard, der er vagtchef ved Fyns Politi, at man er til stede i den centrale del af Odense.

“Vi er til stede med en masse politi omkring Klingenberg og Vintapperstræde,” siger han til mediet og fortsætter:

“Vi får en melding om, at der har været et slagsmål, hvor der er anvendt kniv. Der er nogle tilskadekomne efter knivstikkeriet.”

Ifølge mediet kan vagtchefen dog ikke komme nærmere ind på, hvor mange der er kommet til skade. Han oplyser dog, at de tilskadekomne er blevet kørt til Odense Universitetshospital, hvor de modtager behandling.

Deres konkrete tilstande er vagtchefen for nuværende ikke bekendt med.

I politietes arbejde ved gerningsstedet gør man blandt andet brug af hundepatruljer.

Vagtchefen oplyser at man forsøger at klarlægge, hvor gerningsmanden kan have løbet hen.

Anmeldelsen om episoden indgik klokken 18.38.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.

En 50-årig mand er tiltalt i en sag om stalking, hvor han blandt andet har skrevet særdeles klamme beskeder til en kvindelig frisør.