Politiet leder efter ældre mand med rollator: Har været væk siden i formiddags

Tirsdag aften oplyser politiet, at man leder efter en mand, der har forladt det ældrecenter han bor på.

Politiet søger tirsdag aften hjælp i en efterlysningssag.

I et opslag på det sociale medie X oplyser ordensmagten, at man leder efter Knud, der er gået fra det ældrecenter han bor på.

‘Vi leder i øjeblikket efter Knud, som er gået fra Sandby ældrecenter i Harpelunde på Lolland,’ skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kasper Skotte, der er vagtchef ved politikredsen, fortæller til TV 2, at Knud forlod ældrecenteret omkring klokken 11.00.

‘Han var iført polo og cowboybukser.’

‘Knud er sidst set med sikkerhed kl. 1215 ved Sandby gående i sydlig retning og medbringende en rollator,’ oplyses det på X.

Hvis du kan hjælpe politiet kan du ringe 114 med dine oplysninger.

Opdatering:

Kort inden klokken 10.00 onsdag formiddag meldte politiet ud, at Knud er fundet i god behold.

Det delte billede af ham er derfor slettet fra artiklen.

Gennem mange timer i løbet af tirsdagen har tungt bevæbnet politi befundet sig i et afspærret område. Også bomberydere var tilkaldt til stede. Sent på eftermiddagen var man også til stede i et skovområde. Nu melder politiet ud om aktionen.