Politiet går ind i sagen: Vilde billeder dagen derpå af hus ædt af flammer

Natten til lørdag pågik der en voldsom brand i et ubeboet hus. Politiet har nu tænkt sig at undersøge omstændighederne for branden.

Vinduer, isolering og tag – det meste er væk dagen derpå, efter der natten til lørdag hærgede en voldsom brand i et rødt murstenshus.

I løbet af natten åd flammerne løs af bygningen, der ifølge politiet står ubeboet hen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Huset har taget voldsom skade under nattens brand – du kan se indersiden af bygningen nærmere nederst i artiklen.

Det oplyser Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest, om huset der er brændt på Næssundvej i Karby på Mors.

Billeder fra stedet viser, at ordensmagten har afspærret huset, så man kan undersøge omstændighederne for branden.

‘Tidspunktet taget i betragtning og i og med, at det er ubeboet, så er brandstedet ikke frigivet. Vi skal have undersøgt, hvad brandårsagen er,’ siger han til mediet.

Ifølge vagtchefen var bygningen helt overtændt, da politiet ankom til stedet i nat, efter anmeldelsen var indløbet klokken 02.48.

Lørdag eftermiddag rykkede politifolk ud iført skudsikre veste ved Bilka, efter der var indløbet en anmeldelse om et mistænkeligt forhold.