Politiet forklarer deres rolle vedrørende sikkerheden omkring cykelløbet, hvor Finlay Tarling blev kørt ihjel.
Der gik et chok gennem cykelverdenen, da det kom frem, at den professionelle cykelrytter Finlay Tarling var omkommet under cykelløbet Volta a Portugal.
Nu kommer politiet med detaljer omkring, hvordan det kunne ske i et professionelt cykelløb, at en deltager ender med at omkomme i et trafikuheld.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Efterforskningen vedrørende episoden er stadig i gang, men løjtnant Carlos Canatario fra det portugisiske politi udtaler sig til mediet Observador om omstændighederne, skriver Feltet.dk
“Han (personen i varevognen, red.) var chokeret efter uheldet. Han kørte i sin egen vognbane den modsatte retning af rytterne, men rytteren (Tarling, red.) skar hjørnet i den venstre bane, siger Canatario. Det var herefter, at Tarling blev ramt og afgik ved døden.”
“Vi ved, at han stoppede, så feltet køre forbi, ventede og spurgte, om løbet var ovre. Her blev han angiveligt fortalt af publikum, at de sidste ryttere var passeret, og at han kunne køre videre,” siger han.
Derfor fortsatte føreren ufortrødent videre trods trafiklys og lyssignaler, der ellers advarede om det, mens der ifølge Canatario ikke var betjente til stede i området.
“Det er umuligt at placere betjente alle steder på ruten. Prioriteten er at placere dem steder, hvor der er større sandsynlighed for, at køretøjer og mennesker vil gå ind på ruten. Men dette var et sekundært område uden betjente, men med signaler”.
Tarling var blandt tre ryttere, der kørte bag feltet og foran fejebladet.
“Føreren ventes ikke at blive sigtet, men efterforskningen vil fortsætte, og så vil vi finde flere beviser, som kommer til at tage tid, siger Canatario og fastslår samtidig, at der ikke var tegn på alkohol eller stoffer i blodet på chaufføren.”
Britiske Tarling blev 19 år gammel.
Tarling vandt i juni bronze ved de britiske U23-mesterskaber i enkeltstart.