Onsdag aften er politiet gået ud med en efterlysning af en rød bil. Ordensmagten beskriver, at man er bekymret for en borger.
På det sociale medie X er politiet onsdag aften gået ud med en efterlysning af en rød bil, da man er bekymret for en borger.
‘Har du set denne bil på Fyn inden for de seneste timer, så ring straks 114,’ skriver politikredsen i opslaget.
Det er helt konkret en rød Nissan Micra, der er omdrejningspunktet i sagen.
‘Vi er aktuelt bekymret for en borger, der er kørende i en rød Nissan Micra med registreringsnummer (bilens registreringsnummer er fjernet fra artiklen, red.),’ skriver Fyns Politi videre.
Det er dog en sparsom mængde af information, der bliver delt i opslaget.
Der er derfor fortsat mange ubekendte.
Hvorfor man er bekymret for borgeren er endnu uvist. Derudover kendes nærmere lokationsmæssige detaljer heller ikke.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.
Opdatering:
Et par minutter i klokken 22 oplyser Fyns Politi på X, at man har fundet den røde bil og borgeren i god behold.
Presse-fotos.dk har derfor valgt at fjerne det tidligere delte registreringsnummer fra artiklen.