Politiet beder nu om offentlighedens hjælp til at finde frem til en motorcyklist, der søndag aften kørte med ekstremt høj fart på en landevej.
Motorcyklisten blev set af en patrulje omkring klokken 20 søndag aften. Nu har de delt et billede af motorcyklisten, som du kan se nederst i artiklen.
“En patrulje fik øje på motorcyklisten omkring klokken 20 søndag aften. Motorcyklisten kørte med op til 230 km/t på landevejen på en strækning fra Gabøl-rundkørslen til Kongeåvej/Koldingvej i Vejen. Motorcyklisten kørte flere gange undervejs på baghjulet.”
I en pressemeddelelse skriver politiet:
“Syd- & Sønderjyllands Politi beder nu om din hjælp til at finde frem til en motorcyklist, der søndag aften kørte med op til 230 km/t på landevej. Politiet offentliggør i den forbindelse et billede.”
Føreren undslap patruljen i Vejen.
“I Vejen kunne patruljen ikke se, hvorvidt føreren drejede til højre eller venstre og fik derfor ikke standset motorcyklisten.”
Politiet håber nu, at offentliggørelsen af billedet kan føre til et gennembrud i sagen.
“Kan du hjælpe politiet, så ring på telefon 1-1-4 med dine oplysninger.”
Både den høje fart og kørsel på baghjul på en landevej beskrives af politiet som ekstremt farlig og med risiko for både førerens og andres liv.
Peter Lund Madsen er død efter cykeltur
