Politiet deler nyt billede af forsvundet 13-årig pige

Mandag gik politiet ud med en efterlysning på en 13-årig pige, der har været væk siden søndag formiddag. Nu deler politiet et nyt billede af pigen.

‘Den 13-årige har været væk siden søndag og nu søger politiet hjælp i offentligheden, da man endnu ikke har haft noget held med at få pigen hjem.’

Sådan skrev Presse-fotos.dk i formiddags, da politiet gik ud med efterlysningen på den forsvundne pige.

Tidligt mandag aften melder Midt- og Vestsjællands Politi endnu en gang ud i sagen, da pigen endnu ikke er blevet fundet.

‘Vi søger forsat efter (den tidligere efterlystes navn fremgik, red.) på 13 år, der forlod sit hjem søndag d. 6/7 ca. kl. 10,’ skriver politikredsen på det sociale medie X.

Politikredsen opfordrer til, at borgere der har oplysninger i sagen retter henvendelse på telefon 114.

Opdatering:

Mandag aften kort før klokken 20 deler politiet nyt i sagen på det sociale medie X.

Her oplyses det, at man har fundet pigen i god behold.

‘Den 13-årige pige, vi tidligere har efterlyst, er nu fundet i god behold,’ skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Vi har derfor fjernet det tidligere delte billede af pigen og hendes navn.

Illustrationsfoto.

Mandag eftermiddag er politiet talstærkt til stede i et afspærret område. Her ses to personer ligge på jorden iført håndjern – minimum en af dem er efterfølgende blevet iført DNA-dragt.