Tirsdag eftermiddag er flere af politiets patruljer ankommet ved Frederiksborg Slot, efter man har modtaget en anmeldelse fra stedet.
“Politiet står i øjeblikket og taler med museumsvagterne.”
Sådan lyder det tirsdag eftermiddag fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet til Frederiksborg Slot.
På stedet befinder der sig også et par af politiets patruljer, fortæller den udsendte.
Ahmed Othman, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, bekræfter dagens tilstedeværelsen til Presse-fotos.dk.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er til stede, og er ved at undersøge et mistænkeligt forhold, der omhandler et muligt lommetyveri,” fortæller vagtchen.
Politikredsen ankom til slottet ved 17-tiden, kort tid efter fandt man frem til nogle personer, der muligvis er interessante for sagen.
“Vi er ved at undersøge om de har noget med sagen at gøre,” lyder det fra vagtchefen.
Ahmed Othman kan ikke fortælle nærmere, hvilke ting der eventuelt skulle være blevet taget i forbindelse med lommetyveriet.
“Vi er stadig i gang med arbejdet derude,” lyder det afslutningsvist.






