Politiet afspærrer vej: Billigt bland-selv-slik skaber stort kaos

Fredag formiddag er weekendshungrende danskere tydeligvis sliksultne. Så sliksultne, at et godt tilbud på bland-selv-slik lige nu skaber et stort kaos.

Billigt bland-selv-slik, lang kø og en politiafspærret vej er tre ting, der sjældent hører sammen.

Ikke desto mindre er det i den grad tilfældet fredag formiddag, hvor der tilsyneladende udspiller sig noget af et kaos.

For sammen med en hel del andre kronjyder er politiet lige nu til stede på Hobrovej, hvor man har afspærret vejen uden tidshorisont for genåbning.

Årsagen? Et godt tilbud på bland-selv-slik.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Det oplyser Østjyllands Politi på det sociale medie X, hvor man bekræfter tilstedeværelsen.

‘Vi – og en lang række kronjyder – er pt. til stede på Hobrovej i Randers NV, hvor der angiveligt er gode fredagstilbud på slik og andet godt,’ skriver de og fortsætter:

‘Situationen har dog skabt et større trafikalt kaos, hvorfor vi har været nødt til at afspærre Hobrovej. Tidshorisont pt- ukendt.’

Ifølge TV 2 Østjyland drejer det sig om butikken ABC Lavpris, der holder ‘Crazy friday’.

I den forbindelse skulle der være gode tilbud på både Mokai, dåseøl og bland-selv-slik

Torsdag eftermiddag gik en fodgænger over for rødt, hvilket fik en bilist til at dytte. Det tog den 29-årige gående langt fra pænt, da han efterfølgende gik amok på flere personer.