Politiet afspærrer ved tank efter brutalt gruppeoverfald

En 20-årig mand blev i nat hastet til hospitalet efter at være blevet overfaldet og forsøgt røvet af en gruppe på mellem seks og syv personer ved en OK tankstation. Nu følger politiet op.

Lige nu er en vej afspærret, hvor politiet undersøger stedet med hunde.

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen forklarer til Presse-fotos.dk, at der er tale om opfølgning på sagen fra i nat.

‘Vi er ude at søge med nogle hunde i området,’ forklarer han.

Sagen drejer sig om en 20-årig mand, der blev udsat for kvalificeret vold ved slag og spark af mellem seks og syv gerningsmænd ved Ida Tesdorphsvej i Humlebæk.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet søger med hunde i området.

‘Gerningsmændene stak af, og vi nåede at pågribe to,’ sagde vagtchef Nick Jensen til TV 2 tidligere.

De to anholdte er teenagere i aldrene 14 og 16 år.

De to unge blev altså fanget, selvom de også forsøgte at flygte. Den yngste af de to er allerede kendt af politiet i forbindelse med tidligere kriminalitet. Politiet fik anmeldelsen 01.21 af en borger, som hørte overfaldet finde sted, skriver TV 2.

For nuværende kan vagtchefen ikke forklare, hvad det specifikt er, de leder efter på stedet søndag eftermiddag.

Den 20-årige behøver ikke frygte for sit liv, da hans tilstand altså ikke er livstruende. Det er dog voldsomt, det, der er foregået. Han blev udsat for vold af en stor gruppe personer, hvor der også blev brugt knojern og truet med kniv. Våbnene blevet fundet på de anholdte drenge og er nu i politiets besiddelse. Gerningsmændene og den 20-årige kendte ikke hinanden i forvejen, skriver mediet. Vagtchef Nick Jensen udtaler til samme:

‘Vi leder stadig efter de resterende gerningsmænd og hører gerne fra eventuelle vidner på 114’

Presse-fotos.dk har også dækket sagen tidligere i dag. Læs mere om den her.

Download via AppStore.