Politiet afspærrer område på Amager: Stort opbud af udrykningskøretøjer

Politi, brandvæsen og redningsmandskab er mandag formiddag massivt til stede i et afspærret område på Amager.

Mandag formiddag er både politi, brandvæsen, ambulance og akutlægebil til stede på Amager.

Politiet har afspærret et område, alt imens brandvæsnet arbejder på stedet.

“Det ligner noget brand i konstruktion ved altantbyggeri. De er både klar med røgdykkerudstyr og har lagt slanger ud,” fortæller vores udsendte på stedet.

Vagtchef ved Københavns Politi bekræfter tilstedeværelsen til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Et område er spærret på stedet.

“Vi er fremme med brandvæsnet til noget røg fra en bygningen,” lyder det fra den vagthavende.

Vores udsendte tilføjer, at man har afspærret stedet i forbindelse med arbejdet på stedet.

“Elbagade er spærret ved Amagerbrogade, mens politi og brand arbejder på stedet,” siger Presse-fotos.dk’s udsendte.

Billeder fra stedet viser store huller i bygningens facade. Brandvæsnet bruger en stigevogn til at inspiciere området på bygningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De store huller på bygningens facade har angiveligt intet med røgen at gøre.

Vagtchefen oplyser dog, at hullerne intet har at gøre med deres udrykning.

“Hullerne har ikke noget med røgen at gøre. Bygningen er under renovering, så det stammer muligvis derfra,” lyder det.

Slutteligt oplyses det, at der for nuværende ingen meldinger er om personskade.

Vagtchefen tilføjer, at tidshorisonten for tilstedeværelsen fortsat er ukendt.

Opdatering:

Til lokalmediet KøbenhavnLIV oplyser Frank Mikkelsen, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab, at en bekymret borger anmeldte røglugt. Derfor sparkede man døren ind til en lejlighed.

‘Vi tog døren, men kunne efterfølgende konstatere, at røglugten stammede fra noget træarbejde, der blev lavet uden for bygningen. Vi har tilkaldt skadeservice i forhold til reetableringen af døren,’ lyder det til mediet.

Natten til torsdag i sidste uge fandt et voldsom knivoverfald sted ved et sygehus. En 27-årig mand blev stukket med en kniv i halsen. Nu er der nyt om hans tilstand.