Fredag byder både på sne og blæst. Derfor advarer politiet om glatte vej, der vil medføre forlænget rejsetid. De opfordrer desuden til, at man medbringer diverse ting, da man kan risikere at sidde fast.
Flere politikredse advarer fredag morgen om snevejret, der rammer landet i skrivende stund.
Meteorolog ved DMI Martin Lindberg beretter om prognoser, der giver det meste af landet sne.
I Jylland skal man forvente mellem to og otte centimeters sne – og lokalt endda lidt mere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Allerede i løbet af natten har jyderne fået sne, hvorimod den østlige del af landet kan forvente bygerne mellem 06 og 10.
Her skal man regne med op til fire centimeter.
Derfor advarer både Nordjyllands Politi og Østjyllands Politi nu bilister, der skal ud på de glatte veje fredag.
‘Kør forsigt, da vejene kan være glatte,’ lyder det fra Østjyllands Politi på det sociale medie X.
Derudover opfordrer begge kredse til, at man medbringer diverse ting, hvis uheldet skulle være ude og man sidder fast.
‘Det kommer aldrig dårligt igen at preppe bilen med tæppe, vand, skovl, lygte, opladet mobil, fyldt termokande og måske en snack,’ skriver Nordjyllands Politi.
Ifølge DMI skal det vinterlige vejr fortsætte over weekenden, dog med nogen sol også.