Politiet advarer om farlig situation: ‘Man må ikke begive sig derind’

Søndag aften blev flere biler ofre for en brand i en parkeringskælder. I forbindelsen med branden blev der advaret om særligt farlig røg. Mandag morgen advarer politiet om nedstyrtningsfare.

Adskillige udrykningskøretøjer fra både politi og brandvæsen blev søndag aften kaldt til en voldsom brand i en parkeringskælder.

Flere biler brændte på stedet, mens beboere i området blev opfordret til at lukke både døre og vinduer, da røgen blev beskrevet som særligt skadelig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af det mandskab, der blev kaldt til brandstedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Der er ret meget røg dernede, og røgen er særligt skadelig, eftersom den kommer fra biler,’ lød det fra Simon Stage, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Se også
Advarer om brand i parkeringskælder: ‘Røgen er særligt skadelig’

Mandag morgen advarer politiet på ny om situationen på stedet, hvor der nu meldes om, at der efter branden er nedstyrtningsfare for noget af parkeringskælderen.

‘Man må ikke begive sig derind,’ siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Thomas Hald, til TV Midtvest.

Parkeringskælderen, der ligger midt i et boligområde på Thyrasvej i Herning, har plads til omkring 12 biler.

Politiet skal foretage brandundersøgelse på stedet, men det bliver en besværlig opgave grundet nedstyrtningsfaren, oplyser vagtchefen.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Korte videoer