Borgere bliver også truet på livet.
Flere gange inden for de sidste to måneder har borgere anmeldt til politiet, at de er blevet truet og forsøgt afpresset.
Truslerne og afpresningerne kommer ifølge politiet fra escort-tjenester.
Det skriver Fyns Politi i et opslag på Facebook.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Truslerne kommer på sms fra et dansk nummer til ens private mobil, og går på, at hvis man ikke betaler et beløb, så vil det blive afsløret, at man har besøgt escort-hjemmesider og/eller prostituerede,’ skriver politikredsen.
Samtidig bliver borgerne og deres familie også truet på livet, lyder det.
Politiet opfordrer derfor til, at man ikke indbetaler noget til afpresserne, men at man i stedet anmelder afpresningsforsøget og truslerne.
Fyns Politi runder i opslaget af med at ønske god weekend.
‘Pas på jer selv og hinanden både på irl og på nettet,’ skriver politikredsen.