Beboere i det pågældende villakvarter oplyser til Presse-fotos.dk, at offeret for et knivstikkeri tæt på et parcelhus er en politiansat
Det er uhyggelige meldinger, der tirsdag middag kommer fra beobere i et nordsjællandsk villaområde.
Presse-fotos.dk har været i kontakt med en række anonyme kilder herfra, som oplyser, at en politiansat – formentlig i sin fritid – er blevet stukket ned.
Billeder fra stedet bekræfter, at Nordsjællands Politi er massivt til stede i området og har opstillet store afspærringer.
(Artiklen fortsætter under billedet)

På det sociale medie X bekræfter Nordsjællands Politi desuden, at der er sket et knivstikkeri omkring Smedebakken i Nivå, men over for Presse-fotos.dk kan kommunikationschef ved Nordsjællands Politi Mikkel Thrane hverken be- eller afkræfte oplysninger om, at en politiansat skal være offeret.
‘En person er kørt på hospitalet. Den formodede gerningsmand er anholdt,’ oplyser Nordsjællands Politi dog blandt andet.
‘Det er ikke nogen fare for de omkringboende. Intet tyder på, at sagen har forbindelse til den drabssag, der pt efterforskes i Nivå.’
Kommunikationschef Mikkel Thrane oplyser til Presse-fotos.dk, at han på nuværende tidspunkt ikke har oplysninger om tilstanden på offeret.
Presse-fotos.dk følger sagen …













