Onsdag eftermiddag er der opstået større trafikkaos ved Vejlefjordbroen, da politiet har lukket broen i begge retninger.
Trafikken var gået helt i stå og der er nu kø i begge retninger.
Det skyldes, at politiet er rykket ud til broen, hvor man er i gang med at undersøge et forhold.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Motorvejen ved Vejlefjordbroen har kortværret været afspærret i begge retninger i forbindelse med politiarbejde på stedet”, skriver politikredsen.
Hvad der præcist har gjort, at politiet er rykket ud til stedet, er endnu uvist da politiet endnu ikke kan komme med flere informationer.
Der er dog ikke tale om personer i fare, lyder det.
“Ingen personer er kommet til skade, og motorvejen er genåbnet”, lyder det.
Der er dog fortsat massiv kø i begge retninger, som nu skal afvikles.

